Til forsiden

Begivenheder


Skip Navigation LinksGuldborgsund Gildet > Begivenheder

Kalkbrænding


Teglovnen indvies

I dagene d. 26.-28. juni bliver der brændt kalk i den nye teglovn, som blev bygget i sidste sæson ved siden af kirken.

Fredag kommer Frank Erichsen (kendt som Bonderøven fra programmerne af samme navn) og hjælper til med at få lagt kalken rigtig ind i ovnen, så der kan fyres ordentligt op. Det starter kl 10, og ovnen skulle gerne være fyldt og klar til optænding kl 15. Ovnen skal brænde fredag, lørdag og søndag. Vi kommer til at bruge op mod 10 rummeter brænde. Fredag og lørdag er der gratis adgang fra kl 15 og åbent helt til 22:30, hvor vi slutter dagen af med et ildskud fra bliden og musikgruppen Moria vil også komme forbi og underholde.

Der er brug for folk der vil være med til at passe ovnen i de tre dage. Det indbefatter også nattevagter. Det bliver treholdsskift med tre mand pr. hold. Kontakt pia@middelaldercentret.dk.

Fredag aften og lørdag aften vil der være åbent for publikum. Centret sørger for hyggelig belysning, telte, borde og bænke. Hvis vi også kunne samle et madhold, der kan forsyne det arbejdende folk på pladsen med lidt føde, så kunne det være rigtig, rigtig fedt.

Mon ikke også vi finder på lidt bonus forplejning til dem der vil ofre deres nattesøvn for projektet.

Se fuldt program for dagene på Middelaldercentrets hjemmeside.

Dato: 26-06-2015
Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager