Vedtægter

§ 1 Foreningens navn er Guldborgsund Gildet.

§ 2 Guldborgsund Gildet er en forening i Guldborgsund Kommune med hjemsted på Middelaldercentret, Ved Hamborgskoven 2-4, 4800 Nykøbing F.

§ 3 Foreningens formål er:

  1. at støtte og samarbejde med Middelaldercentret.

  2. skabe, opretholde og udvikle forbindelsen mellem Middelaldercentret og det omgivende samfund.

  3. at udbrede kendskabet til og interessen for Middelaldercentrets arbejde.

  4. at understøtte frivillighedsindsatsen.

  5. at støtte såvel laugsarbejde, som individuelt drifts- og udviklingsarbejde med middelalder som indhold.

§ 4 Medlemskab:

  1. Som medlemmer kan optages navngivne personer, der er fyldt 16 år. Medlemskabet er personligt.

  2. Indmeldelse sker skriftligt og ved indbetaling af kontingent.

  3. Medlemskab og kontingentperiode løber fra 1. maj til ultimo april i efterfølgende år.

  4. Nye medlemmer, der indmelder sig efter 1. januar kan vederlagsfrit forlænge medlemskabet fra 1. maj samme år.

  5. Kopi af foreningens medlemsliste skal forefindes på Middelaldercentrets sekretariat.

  6. Rådet kan beslutte at udelukke et medlem, hvis vedkommende modarbejder foreningens formål. En sådan udelukkelse kan af medlemmet indbringes for det ordinære årsmøde.

§ 5 Støtte til individuelle, laug og Middelaldercentret:

  1. For at kunne modtage støtte skal man være medlem af Guldborgsund Gildet. For laug gælder det, at alle medlemmer af lauget, også er medlemmer af Guldborgsund Gildet. For denne regel er Middelaldercentret undtaget.

§ 6 Middelaldercentrets laug:

  1. Laug er underlagt Guldborgsund Gildet.

  2. Alle medlemmer i laug skal være medlemmer af Guldborgsund Gildet.

  3. Ved et laugs opløsning tilfalder laugets udstyr og andre værdier Guldborgsund Gildet. Personligt udstyr som eksempelvis tøj, sko og dragttilbehør er undtaget.

§ 7 Medlemskontingent fastsættes på årsmødet efter indstilling fra Rådet og forfalder til betaling den 30. april samme år.

§ 8 Foreningens højeste myndighed er årsmødet. Foreningen ledes af Rådet.

  1. Rådet består af indtil 9 medlemmer. Formand, kasserer og 4 medlemmer vælges af årsmødet, og 1 medlem udpeges af Middelaldercentrets ledelse. Et enigt Råd kan herefter selv supplere sig med indtil 2 medlemmer.

  2. Årsmødet vælger rådsformand og 2 rådsmedlem i lige år og kasserer og 2 rådsmedlemmer i ulige år.

  3. Årsmødet vælger hvert år 2 suppleanter til Rådet.

    Middelaldercentrets ledelse udpeger 1 suppleant.

  4. Rådet konstituerer sig umiddelbart efter årsmødet med næstformand.

  5. Rådet kan supplere den i § 9 anviste forretningsorden.

  6. Formanden tegner foreningen, dog ved køb, salg eller pantsættelse af fast ejendom samt optagelse af lån tegnes foreningen af hele Rådet.

  7. Rådets kasserer og kasserersuppleant kan under ansvar overfor Rådet, forestå alle de med foreningens bankkontakt og regnskabsførelse forbundne opgaver, herunder også netbanking.

  8. Ingen af foreningens medlemmer hæfter personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, herfor hæfter alene foreningen med sin formue.

  9. Der føres protokol over Rådets beslutninger.

§ 9 Årsmødet afholdes hvert år efter årsskiftet og inden sæsonstart

  1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

  2. Rådet udsender med mindst 2 ugers varsel indkaldelse til årsmødet med angivelse af tid, sted og dagsorden. Dette kan ske ved udsendelse af brev, e-mail og/eller ved offentlig annoncering. Årsregnskab og budget udsendes så vidt muligt samtidigt til medlemmernes orientering.

  3. Dagsorden til årsmødet skal indeholde følgende punkter

    • Valg af dirigent, valg af referent og valg af to stemmetællere.

    • Formandens beretning for det forløbne år.

    • Godkendelse af det reviderede regnskab

    • Indkomne forslag

    • Forelæggelse af forslag til det kommende års aktiviteter.

    • Godkendelse af det kommende års budget, herunder fastsættelse af kontingent.

    • Præsentation af de af Middelaldercentrets ledelse udpegede 1 rådsmedlem og 1 suppleant.

    • Valg af rådsformand for 2 år. (Vælges i lige år)

    • Valg af kasserer for 2 år. (Vælges i ulige år)

    • Valg af kasserersuppleant for 2 år. (Vælges i lige år)

    • Valg af 4 rådsmedlemmer, 2 medlemmer i lige år 2 i ulige år.

    • Valg af 2 rådssuppleanter.

    • Valg af kritisk revisor.

    • Valg af suppleant for kritisk revisor.

    • Eventuelt.

  4. Stemmeberettiget og valgbar er ethvert medlem, der ikke er i restance til foreningen.

  5. Afstemning sker skriftligt, hvis blot ét tilstedeværende medlem forlanger det.

  6. Forslag der ønskes behandlet på det ordinære årsmøde skal være rådsformanden i hænde senest 1. februar.

  7. Der føres protokol over årsmødets beslutninger.

§ 10 Ekstraordinært årsmøde kan indkaldes, når et flertal i Rådet finder det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst 10 % af samtlige medlemmer med angivelse af dagsorden skriftligt forlanger det - i sidste tilfælde senest 6 uger efter at begæringen er indgivet, dog således at månederne juni, juli og august ikke medregnes. Indkaldelse skal ske med mindst 2 ugers varsel.

§ 11 Rådets opgaver og forretningsorden. Rådet skal:

  1. sikre at foreningen virker efter formålsparagraffen.

  2. planlægge foreningens aktiviteter og virke til gennemførelse af disse.

  3. føre en protokol over forhandlingerne på Rådets møder.

  4. foreningen tegnes af formanden eller ved dennes forfald af næstformanden.

Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen, inkl. formanden, subsidiært næstformanden og Middelaldercentrets repræsentant er til stede.

I tilfælde af stemmelighed gør formandens, eller i dennes fravær næstformandens, stemmeudslaget.

§ 12 Til ændring af foreningens vedtægter kræves mindst to tredjedeles flertal af de fremmødte stemmeberettigede på et årsmøde.

  1. Til foreningens opløsning kræves mindst to tredjedeles majoritet af samtlige foreningens medlemmer.

  2. Er to tredjedele af medlemmerne ikke tilstede ved årsmødet/ekstraordinært årsmøde, kan bestyrelsen senest 2 måneder efter indkalde til nyt årsmøde/ekstraordinært årsmøde, hvor opløsning kan vedtages med almindelig flerhed af de tilstedeværende medlemmer.

  3. Ved foreningens opløsning tilgår dens midler Middelaldercentret.

Således fremstår foreningens vedtægter efter ændringer på det ordinære årsmøde den 5. september 2021


Guldborgsund Gildets CVR. nr. er 34540195.



3 Juni 18 Fejder i middelalderen-103.jpg